Hun ser sig febrilsk omkring - konstant. Leder efter en medsammensvoren - der er ingen.
Hun ser på ham der plejer at give hende et smil igen, men han har fundet en ny ven. Hendes smilebånd hakker langsomt op og ned, hun ved ikke om hun skal smile.
Hun griner let og overfladisk til ham, men ser hurtigt den anden vej, da hun opfatter at han ikke kigger.
Jeg kan se at i det hun drejer hovedet væk, falmer hendes smil med det samme.
På hver side af hende, sidder der to piger.
To meget selvsikre piger.
De ved hvad de er værd og sidder langt tilbage i sædet begge to. De tager notater til timen, hun prøver at følge med.
De snakker over hende, ignorerer når hun kommer med input til deres diskussion. Det må føles forfærdeligt.
Når hun går ser hun ned i jorden, hendes lave selvtillid er tydelig.
Hun kommenterer på alt alle omkring hende siger, osse selvom det ikke er til hende - får dog aldrig noget svar tilbage.
Mærkeligt at en pige så normal, kan være så ensom.
Hun er ganske normal, og ikke mærkelig på nogle punkter, hun er endda klog og følger godt med i skolen.
Hun dyrker sport og har en super sød familie.
Kommer aldrig til at forstå, hvordan nogen kan være så kold over for dem der bare prøver at passe ind.
Jeg ser på hende og giver hende det smil hun søger, hendes øjne gipper lidt men hun smiler igen.
Så perfekt kan man se ud, og så ufuldstændig kan man føle sig.
Morsomt som folk kan være ligeglade..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar