Dulmende..

Så er den der igen.. Den der dulmende følelse i kroppen..

Har virkelig inderligt lyst til at lukke mig inde i et lydtæt rum, med vægge af plastik så ingen kunne høre mig når jeg kradsede i dem. Kun få mærker ville jeg efterlade.

Jeg har lyst til at skrige.

Ryge en milliard smøger, drikke et bryggeri op, og bare falde om i en sådan rus, at jeg følte at jeg aldrig ville vende tilbage til den her til tider kolde, onde, forfærdelige verden.

Egentlig har jeg jo et fint liv?

Jeg er en 1.g’er på middelfart gymnasium, hvor alt går fint.

Jeg har 3 bedste veninder som jeg holder kontakten med – sådan ok. Og jeg elsker dem, alle 3.

Jeg har en fantastisk familie som er vigtig for mig.

-          Hvad er der så galt?

Ja, hvad er det så galt..

Føler mig virkelig dum som jeg sidder her og fortæller om en ”dulmende følelse” i kroppen – er der overhovedet noget der hedder det?

        Kan man sige, at den følelse jeg har nu, havde jeg i 3 måneder på min efterskole – og det er det mest forfærdelige jeg har prøvet.

Sådan har jeg det lige nu.

Startede for godt og vel 3 timer siden, og den vil ikke forsvinde, følelsen altså.

Har lyst til at forsvinde, bare lade efterlade alt og skride a helvede til, til mit eget lille drømmeland. Egentlig ved jeg jo godt hvad jeg kunne gøre for at komme derhen. Men jeg har ikke lyst, jeg ved at når jeg gør det giver det altid bagslag – og dårlig samvittighed.

Men det er tillokkende.

Jeg savner hende, mig gamle jeg – mit efterskole jeg.

Jeg savner mig som jeg var de sidste 4 måneder af efterskolen.

Så selvsikker, så stædig. Jeg gav mig ikke for nogle, og sagde altid min mening.

Jeg følte mig som en million.

Nu?

Nu er jeg ikke go nok.

Tror ikke engang jeg vil halte mig op på et ok. Har det forfærdeligt lige nu. - Uden grund. Der er ingenting sket?

Jeg har ikke været i byen, jeg har ikke gjort noget dumt – alt går godt!

Alt går fucking ok.

Men jeg føler mig tabt, ikke fortabt – ikke endnu, men jeg føler jeg har tabt et eller andet.

Der er noget der altid har været der, men som ikke er der mere.. Hvad har jeg mistet?

    Den er der stadig.

Følelsen.

Den ligger inde i mit bryst, omme bag mine ribben.

Der ligger så nært ved mit hjerte og skærer grinene i det. Ler højlydt, og giver mig en næve i mellemgulvet.

Kan mærke vejret forlade mig, kan mærke min mundvige langsomt peger mere og mere ned ad, og mine øjne fyldes med vand, kan mærke følelsen af at have tabt.  

Den ligger lige der.

Den ligger der, og griner a mig - jeg kan næsten høre det.

Det trykker inde i mit bryst, som om der er en klump. Det gør ondt.

Men hvorfor!

Der er intet hændt mig, og alligevel gør det ondt nær mit hjerte?

Hvorfor.

Jeg kan ikke lade være med at presse mig selv længere ud.

Hvorfor?

Kan mærke min hjerne langsomt prøver at undvige det spørgsmål.

Mest af alt frygt for, at skulle indrømme at den ikke kender svaret.

Jeg ved det ikke.

Jeg ved ikke hvorfor det her rammer mig nu?

Hvorfor!

Klumpen i brystet, den skærer og slår – det gør ondt, for jeg mærker den så tydeligt.

Det her giver ingen mening.

Min krop er slap og har givet op på kampen, det føles som om jeg er nede i et hul lige nu, men kun i dette sekund! Kan mærke min hjerne fortsat kæmper med at finde svaret, imens mit hjerte går sit bedste mod klumpen. Mit lille hjerte, som nægter at give op – det  kæmper.

Men kan ikke komme op..

Kan ikke forestille mig nogle der kan hjælpe mig lige nu, kun mig selv.

Kun mig.

Jeg kender mig selv bedst, jeg ved at det her er en kamp jeg selv på kæmpe. Kan ikke få hjælp.

Det er kun mig.

Mig mod mig selv.

Men jeg vinder.

Jeg vil vinde, jeg taber aldrig.

Jeg har gjort det før, og jeg kan godt gøre det igen.

De her tanker skal ikke få lov til at trække mig ned.

Også selvom det virker lidt usandsynligt at jeg får det godt igen lige nu.

Det ved jeg selvfølgelig jeg gør, men det føles ikke sådan.

I morgen er det hele væk, det ved jeg.

Men lige nu?

Lige nu virker det hele en anelse uoverskueligt..

- super yndlings vrede sang.

This is for you... 

You damn mood..

Virkelig.. 

I'm so sick! 

Synes bare den "dulmende" fornemmelse skal forklade min krop og mine tanker.