Det sner!!! Edder fucke mig om det sner!!!!!!!!!
Der ligger lige nu 3 cm, og det sner stadig - og jeg som troede at det ikke kunne blive bedre! - DET gjorde det!
Det er simpelhent fantastisk...!
Jeg bliver et lille barn inden i når der er sne!! synes det er noget af det sjoveste, mest fantastiske!
Hvor er det bare virkelig fedt!
Har haft meget meget mærkelig dag..
Der har ligget en mærkelig stemning over mig synes jeg, men jaja!! sker vel for en hver nogle gange!
Kom i hvertfald hjem efter skole, og tog så videre til trænings centeret hvor jeg så var fra kl. 16 - 18.... Hjalp meget på mit humør!!
- Er nu kommet hjem, og har fået ryddet op på mit værelse, og spist.. Har en hel aften hvor jeg intet skal lave!
Så jeg tænkte: "HEY! Så blogger jeg nogle flere seje billeder af random stuff!!"
Hvilket jeg så gør nu... BUM!
- Kunne i øbrigt godt være at jeg snart skulle til at få styr på noget med den 18 års der... og Kørekortet skal jeg lige have råd til, og så kan jeg starte på det også!
alle de ting og sager..
MEN ak ja, jeg skal bare igang!!
Her kommer billederne i hvertfald!
De er alle sammen fra julen (eller der omkring ihvertfald...) Og synes de er så sørens hyggelige, så here you go!
Please do enjoy the lovely pictures, showing you my christmas!
Lige da jeg havde fået min (nu) elskede guitar... MMMMMMH <3 <3 <3 <3 <3
Skulle jo lige blære mig lidt med mine klaver skills for min kære moster ;)
Og så bad min mor mig blære mig med mine guitar skills over for min moster...
- Gjorde mig egentlig ikke så meget, og det lød jo ikke helt skidt heller!!!
Min bette mulle..
Margit, Henrik og jeg - MED nissehuer, of course! (Juleaften!)
OG nu burde min computer vidst heller ikke indeholde flere billeder ;D bare rolig!!
Synes i øvrigt også lige jeg vil blogge en sang der har kørt på repeat hele dagen, elsker simpelthen rytmen og energien i den!!
Hør og nyd!
Sjovt som det hele pludselig falder i hak og bliver til hverdag synes jeg...
For ikke mindre end et par måneder siden var der sange som betød noget for mig, sange jeg synes gav mening...
Nu er det bare sange der har kørt så meget på repeat, at de bare er tommer melodier..
Akkurat som hvis man er på ferie, og til sidst så er udsigten over vin marken ikke helt så fantastisk mere..
Sjovt som det hele bliver hverdag med tiden..
Sådan laver man en rigtig illustration til en lufttrykssøjle:
FUCK jeg er sej til at skrive noter..
haha!!
Jeg har lige nu Ng med den dejligste lærer på jorden - Helle Bohn! og hun er fantastisk.... morer mig så faaens meget :D
Og jeg forstår det endda... hun er jo genial!!
Er du vimmer..
Har ligget syg de sidste to dage med opkast osv osv osv... jubii hvor er det bare fedt!
Men i det mindste er jeg på toppen nu, og glæder mig rigtig meget til på fredag...
Hold da op... at sove længe og lave intet, jeg glæder mig så meget til weekenden.. har bare lige 2 afleveringer jeg skal have overstået først... men ak ja.. det skal jo gøres!
Men ja...
Weekend... kom nuu!!!
Det er så tydeligt på de nervøse trækninger i hendes smil.
Hun ser sig febrilsk omkring - konstant. Leder efter en medsammensvoren - der er ingen.
Hun ser på ham der plejer at give hende et smil igen, men han har fundet en ny ven. Hendes smilebånd hakker langsomt op og ned, hun ved ikke om hun skal smile.
Hun griner let og overfladisk til ham, men ser hurtigt den anden vej, da hun opfatter at han ikke kigger.
Jeg kan se at i det hun drejer hovedet væk, falmer hendes smil med det samme.
På hver side af hende, sidder der to piger.
To meget selvsikre piger.
De ved hvad de er værd og sidder langt tilbage i sædet begge to. De tager notater til timen, hun prøver at følge med.
De snakker over hende, ignorerer når hun kommer med input til deres diskussion. Det må føles forfærdeligt.
Når hun går ser hun ned i jorden, hendes lave selvtillid er tydelig.
Hun kommenterer på alt alle omkring hende siger, osse selvom det ikke er til hende - får dog aldrig noget svar tilbage.
Mærkeligt at en pige så normal, kan være så ensom.
Hun er ganske normal, og ikke mærkelig på nogle punkter, hun er endda klog og følger godt med i skolen.
Hun dyrker sport og har en super sød familie.
Kommer aldrig til at forstå, hvordan nogen kan være så kold over for dem der bare prøver at passe ind.
Jeg ser på hende og giver hende det smil hun søger, hendes øjne gipper lidt men hun smiler igen.
Så perfekt kan man se ud, og så ufuldstændig kan man føle sig.
JA!
Så har jeg endelig lært endnu en bette sang på den dersens guitar......
JEG fik lyst til at synge den, og ligge den herinde - kan jo høre hvis man får lyst... (sorry for fejlen midt i den hele)
ELLERS!
So go nat du dejlige verden :D NU daffer jeg nemlig i køjen! Tidligt for en gangs skyld!!
Så er den der igen.. Den
der dulmende følelse i kroppen..
Har virkelig inderligt
lyst til at lukke mig inde i et lydtæt rum, med vægge af plastik så ingen kunne
høre mig når jeg kradsede i dem. Kun få mærker ville jeg efterlade.
Jeg har lyst til at
skrige.
Ryge en milliard smøger,
drikke et bryggeri op, og bare falde om i en sådan rus, at jeg følte at jeg
aldrig ville vende tilbage til den her til tider kolde, onde, forfærdelige
verden.
Egentlig har jeg jo et
fint liv?
Jeg er en 1.g’er på
middelfart gymnasium, hvor alt går fint.
Jeg har 3 bedste veninder
som jeg holder kontakten med – sådan ok. Og jeg elsker dem, alle 3.
Jeg har en fantastisk
familie som er vigtig for mig.
-Hvad er der så
galt?
Ja, hvad er det så galt..
Føler mig virkelig dum som
jeg sidder her og fortæller om en ”dulmende følelse” i kroppen – er der
overhovedet noget der hedder det?
Kan man sige, at den følelse jeg har
nu, havde jeg i 3 måneder på min efterskole – og det er det mest forfærdelige
jeg har prøvet.
Sådan har jeg det lige nu.
Startede for godt og vel 3
timer siden, og den vil ikke forsvinde, følelsen altså.
Har lyst til at forsvinde,
bare lade efterlade alt og skride a helvede til, til mit eget lille drømmeland.
Egentlig ved jeg jo godt hvad jeg kunne gøre for at komme derhen. Men jeg har
ikke lyst, jeg ved at når jeg gør det giver det altid bagslag – og dårlig
samvittighed.
Men det er tillokkende.
Jeg savner hende, mig
gamle jeg – mit efterskole jeg.
Jeg savner mig som jeg var
de sidste 4 måneder af efterskolen.
Så selvsikker, så stædig.
Jeg gav mig ikke for nogle, og sagde altid min mening.
Jeg følte mig som en
million.
Nu?
Nu er jeg ikke go nok.
Tror ikke engang jeg vil
halte mig op på et ok. Har det forfærdeligt lige nu. - Uden grund. Der er
ingenting sket?
Jeg har ikke været i byen,
jeg har ikke gjort noget dumt – alt går godt!
Alt går fucking ok.
Men jeg føler mig tabt,
ikke fortabt – ikke endnu, men jeg føler jeg har tabt et eller andet.
Der er noget der altid har
været der, men som ikke er der mere.. Hvad har jeg mistet?
Den er der stadig.
Følelsen.
Den ligger inde i mit
bryst, omme bag mine ribben.
Der ligger så nært ved mit
hjerte og skærer grinene i det. Ler højlydt, og giver mig en næve i mellemgulvet.
Kan mærke vejret forlade
mig, kan mærke min mundvige langsomt peger mere og mere ned ad, og mine øjne
fyldes med vand, kan mærke følelsen af at have tabt.
Den ligger lige der.
Den ligger der, og griner
a mig - jeg kan næsten høre det.
Det trykker inde i mit
bryst, som om der er en klump. Det gør ondt.
Men hvorfor!
Der er intet hændt mig, og
alligevel gør det ondt nær mit hjerte?
Hvorfor.
Jeg kan ikke lade være med
at presse mig selv længere ud.
Hvorfor?
Kan mærke min hjerne
langsomt prøver at undvige det spørgsmål.
Mest af alt frygt for, at
skulle indrømme at den ikke kender svaret.
Jeg ved det ikke.
Jeg ved ikke hvorfor det
her rammer mig nu?
Hvorfor!
Klumpen i brystet, den
skærer og slår – det gør ondt, for jeg mærker den så tydeligt.
Det her giver ingen
mening.
Min krop er slap og har
givet op på kampen, det føles som om jeg er nede i et hul lige nu, men kun i
dette sekund! Kan mærke min hjerne fortsat kæmper med at finde svaret, imens
mit hjerte går sit bedste mod klumpen. Mit lille hjerte, som nægter at give op –
det kæmper.
Men kan ikke komme op..
Kan ikke forestille mig
nogle der kan hjælpe mig lige nu, kun mig selv.
Kun mig.
Jeg kender mig selv bedst,
jeg ved at det her er en kamp jeg selv på kæmpe. Kan ikke få hjælp.
Det er kun mig.
Mig mod mig selv.
Men jeg vinder.
Jeg vil vinde, jeg taber
aldrig.
Jeg har gjort det før, og
jeg kan godt gøre det igen.
De her tanker skal ikke få
lov til at trække mig ned.
Også selvom det virker
lidt usandsynligt at jeg får det godt igen lige nu.
Det ved jeg selvfølgelig
jeg gør, men det føles ikke sådan.
I morgen er det hele væk,
det ved jeg.
Men lige nu?
Lige nu virker det hele en
anelse uoverskueligt..
- super yndlings vrede sang.
This is for you...
You damn mood..
Virkelig..
I'm so sick!
Synes bare den "dulmende" fornemmelse skal forklade min krop og mine tanker.