NEJ jeg er ikke depri xD
NEJ jeg er ikke mut
NEJ jeg er ikke i dårligt humør
NEJ jeg er ikke panisk
og
NEJ jeg har ikke selvmords tanker for søren -.-'
Heeeeere we go..
Mærkelige tanker?
Action!!
??)
Når vi hører på andres holdninger, ser på deres forskelligheder.
Hvad er det så der afgør hvorvidt vi er enige eller ej?
Teknisk set er politik holdninger sat i bås, og inddelt efter de forskellige "hovedregler" for den holdning.
1)
Jeg tænker...
Jeg tænker på det helt store.
Jeg tænker på det store spørgsmål: Hvorfor??
Hvorfor er det nu lige at vi skal leve det dersens liv?
De holdninger vi har, er der alligevel så mange andre der deler, så mange ens personeligheder.
Hvordan kan det så være at vi vælger at kalde os selv for individer, eller originale?
For teknisk set, så er vi vel alle sammen ens på en måde?
Det liv jeg nu lever, tør jeg vædde alt hvad jeg ejer og har på, at der er en anden der har gjordt før. Jeg tør vædde med at der måske, lige nu, et eller andet sted, er en der levet livet på præcis samme måde som jeg gør.
En der er min kopi, eller er jeg hendes kopi?
Jeg kommer nogle gange til at fundere over hvorfor vi overhovedet gør det - lever altså.
Vi lever for at udforske og opleve, måske endda finde kærligheden.
Men egentlig er det jo alt sammen gjordt før. - Trist tanke..
Vi har hørt om det i eventyr, læst om det i diverse blade, lært om det på TV.
Vi har allesammen hørt om de forskellige skæbner på kloden - selv træernes.
Selv føler jeg mig som min egen, men det er der jo osse en milliard andre der gør.
Så egentlig burde vi, os der kalder os selv originale, bare være med på strømmen - og ens med alle andre, for os som alle sammen er forskellige, må jo være ens hvis man stiller det op i et regne stykke.
Så er spørgsmålet jo så:
Er vi noget helt specielt?
- Eller er det bare noget vi har brug for at bilde os selv ind nogle gange, for at det ikke virker tomt.
2)
Når vi som mennesker sidder og fortæller om vores inderste ønsker eller drømme for, hvordan vi skal vokse op, og leve vores voksne liv - så er det er der.
Det er lige der, jeg begynder at gå kold.
Jeg har ikke lyst til at ende op ulykkelig - hvilket egentlig i bund og grund, ville være fuldkommen ligegyldigt!
For det at jeg - som den eneste, var ulykkelig, ville ikke gøre noget som helst ved verdenen som den er.
Det at jeg vælger at slukke alt elektricitet inden jeg finder søvnen, hjælper heller ikke på verdens situationen. - samme princip.
Den holdning som man skaber sig, helt alene. - Om det så er at dø, eller slukke lyset.
Har ingen effekt på verdenen som helhed. - Den vil jo stadig forblive den samme, uanset om man gør noget episk, eller bare slukker lyset på kontakten.
3)
MEN.
Når jeg nu sidder her og funderer og hvor ens vi er, trods vores forskelligheder - som vi alle sammen osse har, hvilket gør os ens - igen, igen, igen.
Hvad er det så der gør at vi vælger vores: crushes, flirts, elskede eller udkårne.
Hvad er det inde i os der gør at vi vælger lige præcis hende (ham)?
Er det noget dyrisk der ligger i os?
Jeg ved godt at forelskelse, er en kemisk reaktion i kroppen. Men jeg nægter at lade kærligheden dø på den måde. Ingen skal dræbe romantikken i noget så ubeskriveligt som kærlighed.
Men hvad er det der gør, at vi lige netop for hende(ham) får de følelser?
Selvom man kun ser hinanden en gang, måske kun har givet hinanden et kram. Hvad er det så der gør, at kroppen/hjernen/hjertet opfører sig sådan?
Er det fordi man kan mærke deres udstråling, eller kan man bare mærke det når man kommer ind i hendes (hans) "personal space". Giver det os et gip i kroppen, og så er man forelsket, eller er det hendes (hans) øjne, man føler ser igennem en - ser en fuldstændig som man er. Umulig at narre, uanset bekostningen. - det tror jeg.
Det er hendes øjne.. Hendes smil.. Senere hen hendes holdninger, hendes væremåde.. Hendes krop.. Hendes blik..
ok lod mig lige rive med... men ja... Hvorfor?
Jeg er bare nysgerrig på min krops reaktion på forelskelse - bliver jo helt febrilsk altså..
DET var nok tænkning på mærkelige ting for idag.. PUHa....
..... JEG HAR EN sang på hjernen :D :D
-->
Ingen kommentarer:
Send en kommentar