Fransk er aflyst, jeg sidder nu alene ude på gangen og stener ap aflevering - længe leve latin (;
... SÅ det hører jeg: Paramore - Monster
- Og det tænker jeg på: FREDAG!!!!!!!!!!!! (fæææææææst..)
Må indrømme at jeg er lidt irriteret over at Paramore's musik er blevet så anderledes - men ok alt ændrer sig :)
Sangen er vel egentlig OK...
Mwaaaah - er i mærkeligt humør efter en samfundskabs time hvor vi snakkede om homo ægteskaber..
Og det fik mig til at tænke på hvad JEG syntes om emnet. Altså homoægteskaber, børn og 2 forældre af samme køn.
Altså, jeg er lidt spøjs...
Jeg ser Homoseksualitet (og jeg er altså selv homo!) som en fejl, en fejl i mennesket - jeg har ikke noget imod den fejl!! virkelig, sådan er det ikke!
Men hvis man ser på det som "dyr", så kan vi jo ikke få børn medmindre det er en kvinde og en mand der er sammen. - Ergo må homoseksualitet være en KÆMPE fejl i mennesket? (og jeg påpeger igen - JEG ER SELV HOMO!!)
Et eller andet sted kan jeg godt "forstå" de homofober der nu findes, fordi det de prøver at sikre, er jo menneskets overlevelse (lige lidt overdrevent men ok).
Jeg synes f.eks. at man bør tænke over det inden man som homopar får et barn.
Chancen er nemlig større for at et homo barn bliver mobbet med sine to mødre eller sine to fædre.
- Selv vil jeg rigtig gerne have børn, men jeg er bare usikker på om jeg har lyst til at være så egocentreret at jeg ikke tænker på hvordan det barn kommer til at have det i skole, børnehave eller lignende.
Det er jo ikke så tabu at være homo længere, men der er stadig nogle som ikke accepterer det.
- Og jeg har IKKE lyst til at udsætte mit barn for de følger det måske kan få, at jeg er homoseksuel.
Jeg ved at det lyder hårdt og åndsvagt det jeg skriver om homoseksuelle og børn osv.
MEN - jeg skriver det fordi jeg har set min lillesøsters reaktion på at jeg er homoseksuel.
Jeg ved hvordan min søster på 11 har det med mig og min seksualitet.
Hun er ikke glad for det, hun vil ikke kendes ved mig i offentligheden - hvilket godt kan blive et problem hvis man får et barn der ikke føler sig knyttet til sine "forældre".
Det gør rigtig ondt når ens egen søster ikke vil kendes ved en når hendes veninder er der.
Op til flere gange har hun valgt at ignorere mig hvis jeg har alt for drenget tøj på - og det er meget tydeligt at jeg er homo.
Hun vælger at gemme mig væk, og gøre mig usynelig. - det er ikke særlig dejligt, når en an elsker så højt og vil gøre alt for, vælger en fra i sin hverdag.
- Får man et barn der ender med at have samme reaktion som min søster, kan det meget let ende meget galt.
Bare tanken om at mit "barn" måske ikke føler sig ordentligt knyttet til mig, fordi jeg bare er "den anden mor". Jeg er ikke sikker på det er en risiko jeg er villig til at tage?
Jeg elsker som sagt børn. Og jeg er meget bange for at min holdning til min egen seksualitet kommer i vejen for mit "voksen" liv.
Jeg har lyst til at have børn, men jeg ved ikke om jeg har lyst til at barnet skal have den opvækst det måske får - muligvis uden en fader figur.
Jaja... - alle de tanker alle de tanker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar